Når et job ikke bare er et job
Når vi kontakter nye kandidater til vores stillingsopslag eller hvis du ansøger en af vores stillinger, så er det vigtigt for os, at være med dig hele vejen i processen.
Vi er bevidste om, at vi stiller dig overfor en vigtig beslutning, som du ikke har lang tid til at træffe. Vi står derfor til rådighed for dig med sparring og dialog, hvor vi deler erfaringer og viden. Vi sørger for at du kommer igennem alle overvejelser, som jobbet måtte indebære. Vi interesserer os for, hvad der driver dig, og hvad du drømmer om.
Er du klar til et nyt jobskifte og er du klar til, at rejse til det arktiske? Så kontakt os meget gerne.
Ledige Stillinger

Administrerende direktør til Rambøll Grønland A/S
Er du en erfaren og forretningsorienteret leder, der både kan sætte retning, udvikle forretningen og skabe stærke relationer? Så har du muligheden for at stå i spidsen for Rambøll Grønland.
Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for Rambøll Grønland og skal stå i spidsen for den fortsatte udvikling af forretningen og organisationen. Du får en central rolle i at styrke Rambølls position i Grønland og skabe grundlaget for fortsat vækst, høj faglighed og en organisation i udvikling. Du bliver samtidig en del af Rambølls globale organisation inden for byggeri og får herved et tæt samarbejde med kolleger i Danmark og på tværs af Rambølls øvrige forretningsområder.

Departementschef til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Vil du være med til at sætte retning for nogle af de områder, der har størst betydning for Grønlands fremtid?
Uddannelse, kultur, idræt og kirke er forskellige områder, men fælles for dem er, at de spiller en vigtig rolle i udviklingen af det grønlandske samfund. Fra børn og unges muligheder for uddannelse til forskning og kompetenceudvikling, og fra kultur og idræt til kirken og de fællesskaber, der binder mennesker sammen.

Bygningsingeniør til Bygning, Renovering, Midlertidige Indkvartering & Indkøb
Vil du bruge din ingeniørfaglighed på en bred vifte af tekniske opgaver og være med til at udvikle og vedligeholde Naalakkersuisuts administrationsbygninger i Nuuk?
Vi søger en bygningsingeniør, civilingeniør eller arktisk ingeniør, der har lyst til en alsidig stilling, hvor du kommer til at arbejde med bygninger, tekniske installationer, beregninger, ombygninger og den langsigtede planlægning af vedligeholdelsen.

Siu-Tsiu søger en Projektchef
Siu-Tsiu er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at skabe meningsfulde beskæftigelsesmuligheder og fællesskaber via social inklusion gennem vores arbejde med unge.
Vi tror på, at alle mennesker har værdifulde ressourcer, og at forretning kan være et redskab til en positiv forandring og kompetencegivende for den enkelte og for samfundet.

Visit Ilulissat søger en informations og kommunikationskoordinator
Fra Ilulissat Isfjord og Diskobugten til Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq strækker Avannaata Kommunia sig over et enormt område med levende lokalsamfund, en enestående natur og kultur og nogle af Grønlands mest kendte destinationer.
Vi søger dig, der har lyst til at være med til at fortælle historierne, skabe synlighed og gøre det lettere for både besøgende, lokale og samarbejdspartnere at finde inspiration og information om alt det, Avannaata har at byde på.

Økonomidirektør til INI A/S
INI A/S er Grønlands største boligadministrationsselskab med ansvar for administration og udvikling af en stor del af Grønlands offentlige udlejningsboliger. Vores arbejde har stor betydning for borgere og lokalsamfund i hele Grønland.
Som økonomidirektør bliver du en del af direktionen og en tæt sparringspartner for den administrerende direktør. Du får ansvaret for virksomhedens samlede økonomi, finansielle styring, IT samt den fortsatte udvikling af virksomhedens økonomistyring, digitale løsninger og forretningsprocesser.

Styrelseschef i Socialstyrelsen
Vil du være med til at forme fremtidens socialområde i Grønland og stå i spidsen for en styrelse, der hver dag er med til at skabe bedre livsvilkår for børn, unge, familier og borgere i hele Grønland?
Departementet for Børn, Unge og Familier søger en ny styrelseschef med start 01. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter. Som Styrelseschef bliver du den øverste leder i Socialstyrelsen, som er en organisatorisk enhed under Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling.

Styrelseschef til Skattestyrelsen
Skattestyrelsen har en central rolle i det grønlandske samfund og står samtidig over for betydelige udviklingsopgaver. Nye IT-løsninger, en styrket kontrolindsats og fortsat udvikling af organisation og ledelse skal gå hånd i hånd med sikker og effektiv drift af en myndighed, der hver dag løser samfundskritiske opgaver i hele Grønland.

Økonomisk Udviklings- og Proceskonsulent til Air Greenland
Vil du bruge din økonomiske faglighed til at udvikle processer og arbejde med data, digitalisering og nye systemløsninger i Air Greenland?
Stillingen er nyoprettet og henvender sig til dig med en økonomisk baggrund, som har lyst til at arbejde med udvikling, data, digitalisering og optimering af processer. Du får en vigtig rolle i arbejdet med at udvikle og forbedre økonomiske arbejdsgange og de systemer, der understøtter dem.

Bliv dyrlæge hos Donnas Dyreklinik i Nuuk, Grønland
Donnas Dyreklinik er Grønlands eneste faste dyreklinik og blev grundlagt i 2012, som en selvejende institution med støtte fra foreningen Nuummi Uumasut (Nuuks dyr). Et lille stykke af magi midt i Arktis.
CV Database
Herunder er nogle af de stillinger, som vi allerede har besat:


Analytisk Business Controller


Regnskabscontroller til Niclasen A/S


Debitorbogholder & Kreditorbogholder til Niclasen A/S


Genopslag: Departementschef til Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling


Erfaren og handlekraftig IT-chef til Digitaliseringsstyrelsen


Økonomichef til Pisiffik – Grønlands største detailkæde


Arbejdsmiljøkonsulent til HR Udvikling


Butikschef – bliv leder i kommende ny spændende byggemarked


Centerchef søges til Pisiffik


IT Support Trainee til Service Desk i Grønland


Salgschef til Aasiaat


Siu Tsiu søger en direktør med hjerte, mod og blik for det meningsfulde i vores socialøkonomiske virksomhed


Vi søger en sekretariatschef, der både kan lede med hjertet og sætte retning for vores børns fremtid


Vil du være med til at styrke ledelse og arbejdsliv i Grønlands Selvstyre? Vi søger 1-3 HR Udviklingspartnere


Genopslag – Barselsvikariat – Administrationssekretær ved Retten i Grønland


Genopslag Departementschef til Departementet for Børn, Unge, Familier og Indenrigsanliggender


Projektleder (bygherresiden) til havneudvidelsesprojekt i Nuuk


Produktchef FOOD til Pisiffik A/S i Grønland


Direktionsassistent til Sikuki Nuuk Harbour

